Kloakrenser & Afløbsrenser
Det kan blive en bekostelig affære at skulle have fat i byens kloakservice, når kloak og afløb skal renses. Vi har hos Elvvs et fint udvalg, der gør det lettere selv at fikse problemerne. Er du i tvivl om hvordan du gør, guider vi dig gerne på vej.
Med en kloakrenser eller afløbsrenser fra Elvvs er du godt udstyret til at kunne løse det selv, hvis der opstår problemer med kloak og afløb. Vi har både afløbsrensebånd, suge/tryk-afløbsrensere, suge-tryk-rensepumper, professionelle elektriske afløbsrensere og kloakrensere med gribeskovle i forskellige størrelser.
Husk at vedligeholde dine afløb
En tilstoppet vask, et toilet som ikke kan skylle ud eller en stoppet kloakledning er ganske ubehageligt. Det fører store gener med sig i form af lugt og mindre oversvømmelser, som tvinger dig til at handle med det samme. Hvis problemet allerede har spredt sig fra afløbene inde i huset og ud i kloakledningerne, er der ikke så meget, du selv kan gøre. Her må der fagfolk til. Men med jævnlig vedligeholdelse kan du forebygge, at problemerne opstår i det hele taget.
Sådan fungerer kloaksystemet
Spildevandet fra køkkenvask, håndvask, gulvafløb på badeværelset og vaske- og opvaskemaskine løber ud i brønd og kloaksystem under vejen. Hvis dit hus har flere etager med spildevandsafløb, er der også lodrette faldstammer med spildevand i. Endelig skal vandet fra tagrenderne også føres væk fra huset via nedløbsrørene og ned i en tagbrønd og videre ud i kloakken. For at forhindre at kloaklugten trænger ind i huset, er afløbene på håndvaske og toiletter forsynet med en vandlås, som der altid står lidt vand i. Vandet fungerer som prop for lugten, men det er også ofte vandlåsen, der stopper til og skaber problemer.
Sådan vedligeholder du kloak og afløb
Sørg for løbende at rense og vedligeholde kloak og afløb, så der ikke opstår dårlig lugt, fugtskader eller mindre oversvømmelser i din bolig. I tilfælde af skybrud vil du heller ikke være dækket af forsikringen, hvis der opstår skader på baggrund af, at din kloak og afløb ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt. Dine afløb under vask og i gulvet skal løbende renses for skidt, hår og slam. Gør det til en vane at tømme og rengøre vandlåsen samt rense afløbene 3-4 gange årligt. Hvis uheldet er ude, og du står med et stoppet toilet eller afløb, kan du anvende en suge/tryk afløbsrenser eller et rensebånd.
Husk at Elvvs yder prisgaranti, hvis du finder det samme produkt billigere – også på kloakrensere og afløbsrensere.
Hvad bruger man en kloakrenser og en afløbsrenser til?
En kloakrenser bruges til at rense og vedligeholde dine afløb i fx håndvask, køkkenvask og gulvafløb. Du kan også bruge en afløbsrenser, hvis uheldet er ude, og dit afløb er stoppet. Med jævnlig brug af en afløbsrenser slipper du for dårlig lugt fra kloakken, fugtskader eller oversvømmelser i håndvask eller på badeværelsesgulvet.
Hvilke slags kloakrensere og afløbsrensere findes der?
Hvis dit afløb eller toilet er stoppet, kan du anvende en suge-tryk-rensepumpe, som hurtigt fjerner forstoppelser i vask, badekar eller toilet. Til løbende vedligehold kan du bruge et rensebånd, som du kører gennem afløbet og rørene for at fjerne skidt. Herudover findes der elektriske afløbsrensere til professionelt brug og kloakrensere i form af gribeskovle i forskellige størrelser, der kan anvendes i den udendørs del af kloakken.
Hvad koster en kloakrenser eller en afløbsrenser?
En lille drain cleaner koster kun omkring 60 kroner, mens en gribeskovl eller en suge-tryk-afløbsrenser koster omkring 1000 kr.