Lucia Krone og Tilbehør
Lucia optog
I det danske Lucia optog er en række af børn iklædt hvide kjoler. De går på række med et ægte lys i hånden ledt af en Lucia brud, imens de synger Sankta Lucia visen. Ofte slukkes alt lys, så Sankta Lucia optoget kan skinne igennem. Lucia bruden vil altid gå forrest og være iført en krone med lys på hovedet. Både drenge og piger kan deltage i optoget.
Hvem var Sankta Lucia?
Sankta Lucia var en smuk og rig, ung adelsdame, som levede på Sicilien omkring år 300, der sneg sig ud i natten for dele mad ud til de fattige. Hun ville på hovedet bære en krans af lys, så hun kunne se, hvor hun gik, når hun skulle give de fattige mad. Ved at have lyset på hovedet kunne hun samtidig have hænderne frie til at hjælpe. Den italiensk helgeninde har helgendag den 13. december. Det var i gammel tid denne dag, som var den længste på året og herved også havde den længste nat. Mange var dengang bange for den lange mørke nat. Derfor ser mange Lucia som et lys i den lange mørke nat, med hendes hvide kjole og krone af lys på hovedet.
Hvad betyder Sankta Lucia i dag?
Lucia er i dag en skytshelgeninde for byen Syrakus på Sicilien, Italien. Navnet Lucia kommer fra det latinske ord lux, og betyder lys. Det forbindes derfor også med lys og glæde.