Membrangennemf. f/ø100-160mm/160x160mm - 200x200mm
Membrangennemføring MG anvendes til tætning af klimaskærmen for alle typer rør/kanaler, som føres igennem dampspærre eller undertag. Produktet er udført i en speciel fleksibel 2-komponent gummi, der er integreret med en 1 mm aluminiumsplade. Produktet kan benyttes både som undertagsgennemføring og som dampspærreplade, såvel i kip som på den skrå tagflade. Membranen tilpasses let ved at klippe et hul der er 20 mm mindre end kanaldimensionen. Produktet kan bruges på taghældninger fra 0-55° uden ekstra foranstaltninger. Gennemføringen kan bruges i kip ved at bukke den på midten og tilpasse den til den aktuelle taghældning. Produktet kan samles med undertaget vha. dobbeltklæbende tape og/eller performklæber. Det er også muligt at brænde pap til aluminiumspladen ved at vende pladen. Der er ligeledes forberedt skruehuller til fast undertag, betondæk eller etageadskillelser. MG1016 er en speciel gennemføring designet til lofter, skakte mm. Passer til ø100-ø160 mm. MG100 - MG1250 er standardgennemføringer.